Alderspension – er det noget for mig?


En aldersopsparing er en pensionsopsparing, hvor du ikke får fradrag for dine indbetalinger, og derfor heller ikke beskattes, eller afgiftsbelægges, ved udbetaling.

Fordelen ved aldersopsparingen, i forhold til investering via fri opsparing, er at det løbende afkast bliver beskattet med PAL-skat på blot 15,3 %. Til gengæld er opsparingen båndlagt indtil udbetalingsrettighederne opnås - 3 år før folkepensionsalderen - for opsparinger oprettet efter den 1. januar 2018.

Aldersopsparingen har endvidere ikke indflydelse på din indkomstskat i udbetalingsåret, hvilket er yderst fordelagtigt i forhold til modregningsregler (særligt folkepensionstillægget, hvor der ikke sker modregning ved udbetaling fra aldersopsparingen).

Aldersopsparinger har nogle meget interessante egenskaber i forhold til de valgmuligheder, og den øgede frihed, som pensionister kan opnå i forhold til planlægning af deres pensionsudbetalinger - særligt i forhold til optimering af størrelsen på de årlige pensionsudbetalinger efter skat.

Aldersopsparing kan derfor, på trods af det beskedne beløb det årligt er tilladt at indbetale (indtil 5 år før folkepensionstidspunktet), være en yderst interessant opsparingsform for pensionsopsparere. Det kan fortsat, hvis opsparingshorisonten er tilstrækkelig lang, lade sig gøre at spare betydelige beløb op, grundet den lave løbende afkastbeskatning – særligt hvis pensionsopspareren er konsistent med at foretage de fulde, årligt tilladte indbetalinger.

Aldersopsparingen afløste kapitalpensionen den 1 januar 2012. Det betyder at man ikke længere kan oprette eller indbetale til en kapitalpension med fradragsret. Man kan dog stadig konvertere en kapitalpension til en aldersopsparing mod betaling af en afgift på 40 %.

Aldersopsparing er, af mange, en undervurderet pensionsordning, som kan give pensionsopspareren nogle meget interessante muligheder for sammensætning af deres ønskede udbetalingsforløb når pensionsalderen er nået.

Vi vil her gå i dybden, med de egenskaber du som pensionsopsparer med fordel kan drage nytte af ved valg af aldersopsparing.

Lavere løbende afkastbeskatning

Aldersopsparing har fordel af årlig PAL-beskatning af afkast (15,3 %). Til sammenligning bliver investering i aktier via indkomstbeskattet opsparing beskattet med 27 % for de første 54.000 kr. (2019) og 42 % på realiserede afkast over 54.000 kr. om året (2019). Investeringer i obligationer med indkomstbeskattede midler (penge fra din lønkonto) bliver beskattet som positiv kapitalindkomst til cirka 37 % op til 44.800 kr. (2019) og 42 % ved afkast over 44.800 kr. om året (2019).

Der er altså tale om en ikke ubetydelig forskel i afkastbeskatningen af investerede midler, hvor der allerede er betalt indkomstskat til staten (frie midler). Forskellen i beskatning kan betyde et væsentligt merafkast, efter skat, over længere opsparingsperioder. Der kan dog, retfærdigvis, i visse tilfælde være en relativ fordel ved investering i aktier på fri hånd. Dette vil være i tilfælde af lange opsparingshorisonter kombineret med store ikke-realiserede aktieafkast, altså hvor du eksempelvis investerer i en aktie, som du beholder i en lang periode, mens den blot stiger i pris (realisationsbeskatningsfordelen).

Ingen modregning i offentlige ydelser

En anden potentiel stor fordel ved aldersopsparinger er, at de kan udbetales uden at det anses som skattemæssige indkomst i udbetalingsåret. Det har ligeledes ingen indflydelse på din ret til offentlige ydelser (eksempelvis folkepensionstillægget). Dette er med til at modvirke de såkaldte samspilsproblemer med meget høj effektiv beskatning (modregning af offentlige ydelser betragtes som en skat) ved udbetaling af pensioner.

Man skal dog være opmærksom på, at en aldersopsparing giver modregning i efterløn. I forhold til efterlønnen, er det størrelsen på depotet, der danner grundlag for hvor meget der modregnes. Da aldersopsparingen udspringer fra kapitalpensionen, lægges der beregningsteknisk 37,3 % til depotet, således den opnår samme modregningseffekt, som hvis det havde været en almindelig kapitalpension. Dette skyldes at modregning i efterløn bestemmes af pensionstagerens formue.

Aldersopsparing muliggør at man som pensionstager nemmere kan undgå at betale topskat af pensionsudbetalinger fra rate- og livrentepensioner, og fortsat have den nødvendige samlede udbetaling fra pensioner, suppleret med offentlige ydelser såsom folkepension, til at kunne foretage det planlagte årlige forbrug som pensionist.

Holdes udbetalinger fra rate- og livrentepensioner under topskattegrænsen, kan du altså få suppleret din indkomst med udbetalinger fra din aldersopsparing, uden at dette resulterer i, at du skal betale topskat af dine pensionsudbetalinger fra rate- og livrentepensionerne.

Grænser for årlig indbetaling

Kunder må i 2019 indbetale 5.200 kr. til deres aldersopsparing, hvis de har mere end 5 år til deres folkepensionstidspunkt.

Kunder med 5 år eller mindre til folkepension kan i 2019 indbetale 48.000 kr. til deres aldersopsparing. Indbetaling af det højere beløb kan fortsætte, også efter kunden har opnået sin folkepensionsalder, men stopper på tidspunktet, hvor kunden påbegynder udbetaling af en fradragsberettiget ordning, såsom en rate- eller livrentepension. Herefter er det igen den lave beløbsgrænse på 5.200 kr. (2019) som er den maksimalt tilladte, årlige indbetaling til aldersopsparing.

De 5.200 kr. og 48.000 kr. reguleres årligt. Der er planlagt regulering frem til 2023 hvor loftet lyder på 51.100 kr. Det er her vigtigt at huske på, at den alder man har pr. den 1. januar i et givent indbetalingsår, er gældende for HELE året. Det skyldes at SKAT udelukkende opererer i hele skatte-/kalenderår. Når man således eksempelvis i løbet af året har fødselsdag, og nu kun har 5 år til folkepension, vil det således altid først være fra det EFTERFØLGENDE kalenderår, at man reelt kan indbetale den store sats på 48.000 kroner (2019).

Hvis du indbetaler for meget, vil du blive pålagt en afgift på 20 % af merindbetalingen. Denne afgift kan nedsættes til blot 4 %, hvis du vælger at overføre det beløb der er indbetalt for meget på din aldersopsparing til din rate- eller livrentepension.

Diskvalificerende udbetalinger

Kunder skal være meget opmærksomme på begrebet diskvalificerende udbetalinger, i forhold til indbetaling af beløb over den tilladte årlige grænse på 5.200 kr. (2019) på deres aldersopsparing.

En diskvalificerende udbetaling er eksempelvis en udbetaling fra kundens rate- eller livrentepensioner, der er påbegyndt efter den 1. april 2018 (hvor reglen trådte i kraft) og inden for 10 år før kundens nuværende folkepensionstidspunkt.

Det gælder både ved start på udbetaling af pensioner og ved genkøb/tilbagekøb af pensionsordninger (hvor man hæver pensionsopsparingen før tid). Begge vil blive anset som en diskvalificerende udbetaling, hvis det sker inden for 10 år før kundens nuværende folkepensionstidspunkt.

Som en huskeregel kan diskvalificerende udbetalinger være udbetalinger som kunden selv har startet (og altså ikke tvungne udbetalinger af pensioner). Disse vil blive betragtet som diskvalificerende udbetalinger, hvis udbetalingerne sker inden for 10 år fra kundens folkepensionstidspunkt. Fra året efter en diskvalificerende udbetaling, vil du, hvis du har 5 år eller mindre til din nuværende folkepensionsalder, ikke have ret til indbetaling af det forhøjede beløb 48.000 kr. (2019).

Reglerne omkring diskvalificerende udbetalinger er lavet for at reducere spekulation ved udbetaling af rate- og livrentepensioner, som herefter indbetales på aldersopsparinger - hvor der ikke vil ske modregning i offentlige ydelser under pensionsudbetalingen.

Uden reglerne om diskvalificerende udbetalinger, ville du, hvis din nuværende indkomst (inden pensionering) er under topskattegrænsen, men du har sparet så meget op på dine pensioner, at du vil skulle betale topskat af pensionsudbetalingerne, med fordel kunne få eksempelvis din ratepension udbetalt før tid og herefter indbetale det udbetalte beløb på din aldersopsparing, hvorved indkomsten du skal betale skat af når du går på pension er lavere, og du derved kan sænke beløbet du ellers ville skulle betale topskat af som pensionist - eller helt undgå at skulle betale topskat.

Udbetalingsformer

Aldersopsparinger kan både udbetales som én eller flere sumudbetalinger eller som løbende ydelser over en årrække. Udbetalingsplanlægningen er op til pensionsopspareren. En startet løbende udbetaling af aldersopsparingen kan til hver en tid konverteres til sumudbetalinger af restdepotet. Selv når aldersopsparingen udbetales i en årrække, som en løbende ydelse, vil den stadig ikke indgå som skattepligtig indkomst, hvorfor den ikke vil kunne generere modregning i folkepensionens tillægsbeløb eller bidrage til kundens beskatningsgrundlag.

Din aldersopsparing skal udbetales senest 20 år efter du har nået din folkepensionsalder og kan tidligst udbetales enten ved 60 år, 5 år før folkepension eller 3 år før folkepension (afhængig af hvilket år du startede med at spare op på din aldersopsparing).

Bemærk at aldersopsparinger kan have 60-års rettigheder (hvis den oprindeligt blev oprettet som en kapitalpension før 1. maj 2007).

Såfremt du måtte miste livet, vil dine arvinger få udbetalt hele din aldersopsparing.

Du har altid mulighed for at genkøbe din aldersopsparing før tidligste udbetalingsalder. Dette vil dog medføre en statsafgift på 20 % af udbetalingen.

Hvis du ønsker at vide mere om pensionsformen aldersopsparing kan du tage fat på APC Forsikringsmæglere A/S for individuel rådgivning i forhold til dine krav og behov.