Beskatning af frie midler


Når du investerer skal du betale skat af din gevinst (afkastet). I fagsprog hedder det, at du skal betale enten lagerskat eller realisationsskat. Der er også forskel på, om du investerer i privat regi eller via et selskab.

Læs mere her om forskellen på de to beskatningsformer, når du investerer i privat regi eller via selskab, samt hvilke faldgruber du bør være opmærksom på.

Fordele ved aktieavancebeskatning

Når du investerer i aktier og aktiebaserede investeringsforeninger, skal du af gevinster op til 52.900 kr. (2018) om året kun betale 27 % i skat. Realiserede aktiegevinster over 52.900 kr. (105.800 kr. for samlevende / ægtefæller) om året beskattes med 42 % (2018).

Der bliver først opkrævet skat, når du realiserer din gevinst, deraf navnet realisationsbeskatning. Har du derfor opnået en stor gevinst, kan det betale sig, at sælge dine aktier, så du får minimum 52.900 kr. (2008) i realiseret gevinst om året, og derved får du så stor del af gevinsten som muligt udbetalt til den lave skattesats på 27 %.

At du realiserer din gevinst (altså sælger dine aktier) er selvfølgelig ingen hindring for, at du køber dem tilbage igen, eksempelvis et par dage efter, hvis du tror på, at aktien stadig kan stige endnu mere. Det har dog en betydning for din beskatning fremadrettet, da du ikke længere har en urealiseret, og dermed ubeskattet, gevinst investeret i markedet.

Det er derfor klogt kun at realisere gevinster i aktier, som du på længere sigt ikke længere ønsker at eje, da du på den måde undgår at give afkald på skattefordelen ved realisationsbeskatning.

Fordel ved realisationsbeskatning

Fordelen ved realisationsbeskatning er kort fortalt, at investoren får stillet hvad der svarer til et rentefrit lån til rådighed af staten - et lån hvis fordel er lig med statens andel (mellem 27 % og 42 %) af investorens urealiserede afkast på investeringer, der beskattes efter realisationsbeskatningsprincippet - typisk aktiebaserede danske investeringsforeninger der udbetaler løbende udbytte eller rene aktieinvesteringer.

Bemærk at akkumulerende aktieinvesteringsforeninger ikke er omfattet af fordelen ved realisationsbeskatning!

Fordelen ved realisationsbeskatning gælder ofte ikke for obligationsfonde, mix-fonde og ETF’er (ETF’er er aldrig realisationsbeskattede), som typisk er lagerbeskattede, og derfor kan sammenlignes med beskatning af gevinster på skattekode 7-opsparinger (PBL §53A) – der beskattes som positiv kapitalindkomst (op til 42 %) og hvor skatten opkræves ultimo året (efter lagerprincippet).

Der er dog visse obligationsfonde og mix-fonde der også har fordel af realisationsbeskatning, og du bør derfor altid forhøre dig om beskatningsform på disse investeringsforeninger før du flytter dine investeringer over i alternative værdipapirer eller ordninger.

Beskatning for obligationsfonde og mix-fonde med realisationsbeskatning sker på trods af realisationsbeskatningsformen, og i modsætning til beskatning af danske aktieinvesteringsforeninger og aktier der er realisationsbeskattede, altid til den høje sats, positiv kapitalindkomst, på op til 42 %, men skatten falder først til betaling ved realisering af gevinsten på obligations- eller mix-fonden og investor får dermed fordelen ved realisationsbeskatning (rentefrit lån af staten).

Aktier eller aktiebaserede investeringsforeninger anskaffet før 1. januar 2006

Du har en særlig fordel ved realisering af gevinster på aktier og aktiebaserede investeringsforeninger med en kursværdi på under 136.600 kr. (opgjort per 31. december 2015), som du har ejet i minimum 3 år.

Her opnår kunden en skattefri realisering af gevinst uanset hvilken pris aktierne sælges for.

For kunder med aktier og aktiebaserede investeringsforeninger med en kursværdi på over 136.600 kr. (31. december 2015) gælder særreglen ikke, og der skal betales normal skat, aktieavancebeskatning, efter realisationsprincippet.

Lagerskat ved beskatning af positiv kapitalindkomst

Lagerbeskatning sker årligt på baggrund af opgjort afkast per 31. december. Beskatningsformen sikrer at investoren løbende betaler den skyldige skat, som havde investor allerede valgt at realisere sin gevinst eller sit tab ved årsskiftet.

Positiv kapitalindkomst er omkring 37 % for investorer der ikke betaler topskat, og 42 % for investorer der betaler topskat af deres lønindkomst. Der er dog mulighed for at få et bundfradrag på 43.800 kr. (2018), for personer der betaler topskat. Topskatteyderne skal således kun betale ca. 37 % i skat på de første 43.800 kr. i positiv kapitalindkomst om året, og herefter betaler de 42 % på yderligere kapitalindkomst.

Reglerne for beskatning af ægtefæller er mere komplicerede. Som hovedregel kan ægtefæller dele deres bundfradrag på 43.800 kr. (2018) mellem sig hvilket kan være både fordelagtigt og en ulempe alt efter ægtefællernes indbyrdes lønindkomst og på størrelsen af deres positive eller negative kapitalindkomst. Hertil kommer en række andre regler, der spiller ind, ved beskatning af personer i ægteskab.

Fordele ved lagerbeskatning af positiv kapitalindkomst

Har du en samlet negativ kapitalindkomst (eksempelvis hvis dine renteudgifter er større end dine samlede renteindtægter og gevinster på investeringer) vil yderligere positiv kapitalindkomst, eksempelvis som følge af investering af frie midler i investeringsforeninger eller ETF’er - der beskattes med positiv kapitalindkomst, være interessant, da afkastet modregnes i den negative kapitalindkomst.

Du kan dermed opnå en meget lav beskatning af afkastet, på helt ned til 25,6 % (nedtrapning af rentefradrag er fuldt implementeret 2019) hvis den negative kapitalindkomst er større end 50.000 kr. om året (26,6 % i 2018).

Realisationsskat frem for lagerskat – samt aktieavanceskat og kapitalindkomstskat efter situationen

Realisationsbeskatning er mere attraktivt end lagerbeskatning, da du effektivt får et rentefrit lån af staten, helt frem tidspunktet for realisering af gevinsten. Dette giver dig en mulighed for større afkast til dig selv, end det er muligt ved betaling af løbende lagerskat.

Generelt er aktieavancebeskatning (27%/42%) en mere attraktiv beskatningsform end positiv kapitalindkomst (ca. 37%/42%), medmindre du har negativ kapitalindkomst, og den positive kapitalindkomst fra investering derved blot nedbringer den samlede negative kapitalindkomst.

Den generelle fordel ved aktieavancebeskatning skyldes, at de første 52.900 kr. (2018) i afkast om året, på aktier og aktiebaserede investeringsforeninger, blot beskattes med 27 %, hvorimod beskatning som positiv kapitalindkomst som minimum er ca. 37 % og op til 42 % alt efter om du har positiv kapitalindkomst og betaler topskat eller ej.

Skat af investerede selskabsmidler

Investerer du via et selskab, betaler du selskabsskat 22 % (2018) af afkastet (kursgevinster og udbytte), efter lagerprincippet, uafhængig af hvordan midlerne er investeret. Gevinster beskattes som almindelig selskabsskattepligtig indkomst, og ved tab får du fradrag.

Bemærk at der også findes overgangsregler i forhold til selskabsskat på afkast fra investeringer foretaget som kapitalanbringelse - altså ikke driftsrelateret kapitalanbringelse. Disse overgangsregler er kommet som følge af ændrede regler i 2010.

Overgangsreglerne lægger sig op af reglerne for beskatning af gevinster på aktier og aktiebaserede investeringsforeninger for private, og omhandler muligheden for at realisere gevinster på aktie og aktiebaserede investeringsforeninger, som du har ejet i mindst 3 år, skattefrit.

Og sidst men ikke mindst: Vi anbefaler altid at du spørger din revisor til råds før du beslutter dig for hvilke investeringsformer der er de rigtige for dig, da reglerne ofte er meget komplicerede og meget situationsafhængige.