Det danske pensionssystem


Det danske pensionssystem er flere gange kåret til verdens bedste pensionssystem. Dét er det særligt på grund af pensionssystemets bæredygtighed, som i høj grad er et resultat af den måde, som vi har valgt at opbygge vores danske pensionssystem på.

Tre slags pensioner

Det danske pensionssystem består grundlæggende af tre slags pensioner, ofte benævnt søjler, eller som en pensionspyramide.

Den første søjle - eller bunden i pyramiden - er den generelle, lovbestemte, skattefinansierede og basale pension. Denne kaldes for folkepensionen.

Den anden søjle - eller pyramidens midterste lag - er de supplerende arbejdsmarkedspensioner, som er etableret som en del af lønmodtagerens nuværende arbejde (firmapensionsordninger). I visse tilfælde er disse opsparinger reguleret af overenskomster mellem lønmodtagernes og arbejdsgivernes organisationer. Der kan også være tale om de såkaldte tjenestemandspensioner for statslige, regionale og kommunale tjenestemænd.

Den tredje søjle - eller toppen af pyramiden - er de supplerende individuelle pensionsopsparinger. Dette er de private pensionsopsparinger som ofte består af tidligere obligatoriske ordninger (fra tidligere job) som nu kan flyttes frit, og hvor der kan foretages yderligere frivillige indbetalinger.

Folkepension

Den første søjle er de offentlige og lovbestemte pensioner, bedre kendt som folkepension. Ud over folkepensionen dækker det også efterløn, førtidspension, ATP, SUPP og LD.

Folkepension kan, efter ansøgning, udbetales til personer, der er fyldt 65 år. Folkepensionsalderen stiger løbende og er således 68 år, for personer født i år 1963 eller senere.

Folkepensionen består af et grundbeløb og diverse pensionstillæg. Modsat folkepensionen i de fleste andre lande, er pensionsudbetalingerne fra folkepensionen skattepligte. Det betyder at personer der modtager folkepension skal forskudsopgøre deres indkomst, ligesom da de var i arbejde.

Grundbeløbet er ens for alle, men er indkomstafhængigt og reduceres ved en høj lønindkomst under pension. Hvis du fortsætter med at arbejde efter du når folkepensionsalderen, kan du vælge at udskyde din folkepension og opnå et højere grundbeløb, når du fratræder arbejdsmarkedet og vælger at lade dig forsørge af din pension. Vælger du at søge om folkepension og ønsker du fortsat at arbejde, vil du opleve modregning i grundbeløbet.

Pensionstillægets størrelse afhænger af, om du er enlig, gift eller samlevende. Pensionstillæget reduceres ved en høj generel indkomst - hvis du eksempelvis har store pensionsudbetalinger fra individuelle pensionsopsparinger vil du opleve modregning i folkepensionstillæget.

Folkepensionister kan, udover folkepensionen, være berettiget til en række supplerende ydelser, herunder forhøjet boligstøtte, varmehjælp, helbredstillæg, reduceret beskatning af ejerbolig og supplerende pensionsydelser (også kendt som ældrechecken).

For at få folkepension, er det en betingelse at du har dansk statsbogerskab, har fast bopæl i Danmark, og at du - i perioden fra du var 15 til 65 år - har haft fast bopæl i Danmark i mindst tre år. Folkepensionen er desuden baseret på et optjeningsprincip, hvor du opnår ret til fuld folkepension, når du har boet i Danmark i 40 år, efter du er fyldt 15 år og inden du fylder 65 år.

Arbejdsmarkedspension

Arbejdsmarkedspensionsopsparinger oprettes som en del af et ansættelsesforhold. De er enten oprettet på grundlag af en kollektiv overenskomst på et fagområde eller gennem en aftale på den enkelte arbejdsplads. De fleste danskere er i dag omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning.

Arbejdsmarkedspensionen vil - sammen med de individuelle opspairnger - for de fleste danskere udgøre den primære del af indkomsten som pensionist.

Du har typisk både ret og pligt til at være med i pensionsordningen. Det betyder at alle, uanset helbred har ret til at være med, men også at du ikke kan melde dig ud af ordningen, så længe du er i ansættelsesforholdet.

Indbetaling til en arbejdsmarkedspension sker som hovedregel som en procentdel af lønnen. Det fremgår af overenskomsten eller aftalen mellem arbejdspladsen og pensionsselskabet, hvor meget hver af parterne indbetaler. Det mest almindelige er, at arbejdsgiveren betaler to tredjedele af beløbet og medarbejderen betaler én tredjedel fra bruttolønnen.

I nogle brancher - særligt i finansielle virksomheder - er det kurtume at arbejdsgiveren betaler en høj procentdel af medarbejderens løn som arbejdsgiverbidrag, mens det i andre brancher er op til den enkelte medarbejder at betale hele eller størstedelen af bidraget fra bruttolønnen. Det kan således variere meget, hvad arbejdsgiver og lønmodtager indbetaler til sidstnævntes obligatoriske pensionsopsparing.

Skifter du i løbet af din karriere arbejde, vil du ikke længere indbetale til din opsparing fra dit tidligere job, men i stedet indgå i den ordning som din nye arbejdsgiver har aftalt at deres medarbejdere indbetaler til.

Du kan vælge om du ønsker at overføre din opsparing fra dit tidligere job, så pensionsselskabet der administrere din nye pensionsopsparing overtager investeringen af din eksisterende opsparing. Vælger du ikke at samle din opsparing hos din nye arbejdsgivers pensionsselskab, bliver din opsparing konverteret til en såkaldt fripolice.

Du kan i mange tilfælde opnå mere fordelagtige betingelser og lavere omkostninger, ved at samle opsparinger fra tidligere job i en individuel opsparing, eventuelt med hjælp fra en forsikringsmægler.

Individuel opsparing

Individuelle opsparinger er opsparinger, hvor du frivilligt vælger at spare op til din alderdom. Som alternativ til at spare op på en bankkonto, kan du opnå skattefordele ved at spare op på en skattebegunstiget pensionsordning.

Idéen med skattebegunstigede pensionsordninger er, at du lægger indkomst til side, og beskatningen heraf udskydes til tidspunktet for udbetaling af opsparingen.

Er din indkomst lavere på pensionstidspunktet end på opsparingstidspunktet (altså dine pensionsudbetalinger lavere end din lønindkomst) kan du, grundet skattesystemets progression, opnå en lavere samlet beskatning af din indkomst igennem denne udskydelse af beskatning, altså ved at opspare den del af din indkomst, som du først har brug for når du går på pension, på en pensionsordning frem for at få den udbetalt og selv spare den op som frie beskattede midler.

Du opnår typisk også en lavere beskatning af det løbende afkast, som du får fra investering af dine opsparede midler ved at indbetale til en pensionsordning. Når du sparer op på en pensionsopsparing, betaler du nemlig en PAL-skat på 15,3 %, hvilket er lavere end havde du opnået samme afkast ved investering på en bank- eller aktiekonto (hvor du betaler en afkastskat på mellem 27 % og 42 %).

Opsparingsbaserede pensionsordninger og livrenter

Arbejdsmarkedspensionsopsparingerne og de individuelle pensionsopsparinger er opdelt i henholdvis opsparingsbaserede pensionsordninger og livrenter.

De opsparingsbaserede pensionsordninger er opsparinger, hvor det beløb der kommer til udbetaling er det individuelt opsparede beløb med tillæg af forretning (afkast), og som derfor ophører efter en vis årrække. En livrente er en opsparingsform, hvor et beløb udbetales så længe personen er i live. Her kan pensionstagere altså få væsentlig mindre og væsentlig mere end deres opsparede pensionsformue alt efter hvor længe de lever.

Læs mere om de forskellige opsparingstyper her.