Du er blevet bedt om at arbejde noget længere


Regeringen og Dansk Folkeparti blev i juni 2017 enige om en række ændringer af det danske pensionssystem. Aftalen skal gøre det mere attraktivt at udskyde pensionstidspunktet og øge incitamenterne til selv at finansiere en større del af pensionisttilværelsen.

Politikkerne står nemlig med et problem: Danskerne bliver ældre, men pensionsalderen stiger ikke i nær samme tempo, hvorfor flere kommer til at være på pension længere end før.

Regeringen foreslog at lade pensionsalderen stige hurtigere end det er bestemt i den nuværende aftale - dog uden held. I stedet ændres pensionssystemet nu andre steder, der skal tilskynde til at danskerne frivilligt bliver længere på arbejdsmarkedet og dermed går senere på pension.

Detaljerne i aftalen mangler fortsat at blive forhandlet endeligt på plads. Der er dog nogle retningslinjer og initiativer, som allerede er blevet offentliggjort. Det er derfor vigtigt at understrege at detaljerne i den endelige aftale kan afvige fra de udmeldte retningslinjer og foreløbige initiativer, hvis det besluttes fra politisk hold.

Fokus for den nye 2025-pensionsaftale

Hovedfokus i den nye aftale, er et forsøg på at mindske de såkaldte samspilsproblemer mellem pensionsudbetalinger og offentlige ydelser. Mange pensionsopsparere oplever i dag en meget høj marginalskat på yderligere indbetaling til pension. Samspilsproblemer rammer særlig husholdninger i lavindkomstgruppen, som oplever en kraftig modregning i deres ret til offentlige ydelser ved egen opsparing til alderdom.

Den høje marginalskat på yderligere indbetalinger er særlig tydelig lige før pensionstidspunktet, da pensionsopsparere her har en mere realistisk forventning til udbetalingernes størrelse, og reglerne for beskatning og modregning, lige inden pensionsudbetalingerne starter.

Pensionstagerne har før påbegyndelse af udbetaling af pensionsopsparingerne en bedre ide om hvorvidt yderligere indbetalinger vil blive modregnet i retten til offentlige ydelser fra staten. Det kan, stik mod intentionen fra politikernes side (om at øge selvfinansieret pension), føre til reducerede pensionsindbetalinger, da pensionstagerne beregner deres effektive skat under udbetaling på yderligere pensionsindbetalinger og korrekt konkluderer, at det ikke kan betale sig at spare yderligere op via pensionsopsparinger, på grund af de uhensigtsmæssige modregningsregler i offentlige ydelser.

Det er problematisk, når regeringen samtidig har en målsætning om at danskerne skal finansiere en større del af deres pension selv, og ikke i alt for høj grad afhænge af folkepension og tillæg til folkepensionen - ydelser der udgør en væsentlig udgiftspost for staten. Det er samtidig en udgiftspost som kun vil blive større som befolkningssammensætningen ændrer sig mod en ældre befolkning (som samtidig lever længere) med færre i arbejde til at betale skatter.

Det nuværende pensionssystem straffer på sin vis sund fornuft, ansvarlighed og rettidig omhu hos de danskere, som ønsker at tage ansvar for egen pensionisttilværelse og spare det nødvendige op til deres alderdom, med de nuværende regler for modregning af offentlige ydelser i udbetalinger fra egne pensioner.

Dette er staten selvfølgelig ikke tjent med, da politikerne har brug for flere danskere, som tager ansvar og opfører sig økonomisk ansvarligt, således offentlige midler kun går til de borgere som reelt er værdig trængende.

Danskerne bliver samtidig ældre og ældre, og derfor tilskynder den nye aftale til udskydelse af pensionstidspunktet, så danskerne får færre år som pensionister og flere år på arbejdsmarkedet. Det betyder færre år på folkepension og flere år som produktive borgere på arbejdsmarkedet – til gavn for velstanden i samfundet.

Problemerne som den nye aftale skal løse

Der er tre problemer, som politikerne ønsker at løse via ændringen i pensionssystemet:

  1. Ændring i demografi (store generationer i befolkningen går på pension)
  2. Ændring i forventet levetid (mod at vi bliver ældre og ældre)
  3. Uhensigtsmæssige incitamenter i forhold til egen pensionsopsparing (samspilsproblemer som straffer de fornuftige og belønner spekulanter som ikke ønsker at betale for egen alderdom)

Aftalen indeholder initiativer der sigter mod henholdsvis at løse samspilsproblemerne og tilskynde til udskydelse af pensionstidspunktet.

Initiativer i forhold til samspilsproblemer:

  • Mulighed for at indbetale op til 50.000 kr. om året på alderspension, startende 5 år før folkepensionsalderen – og ingen modregning i offentlige ydelser i forbindelse med udbetaling fra alderspension.

    Der kan også fortsat indbetales til alderspension med 50.000 kr. om året efter udbetaling er startet, og derved kan pensionstageren nyde godt af PAL-beskatning af afkast, indtil opsparingen kommer til udbetaling - hvilket skal tilskynde at man forbruger mindre i starten af pensionisttilværelsen, og derved kan være selvfinansierende i en længere periode.

    Grænsen for hvor meget man årligt må indbetale på alderspensioner vil for alle andre pensionstagere, dem med mere end 5 år til folkepension, blive reduceret til 5.000 kr. om året.

  • En pulje på 2,4 mia. kr. afsættes til at lette skatten på pensionsudbetalinger – konkrete initiativer vil blive diskuteret i efteråret 2017.

  • Ratepensioner kan nu udbetales med større fleksibilitet over en periode fra 10 år til 30 år. Den forbedrede fleksibilitet gør det i højere grad muligt at fastsætte størrelsen af den årlige ydelse fra pensionsudbetalingen, så den passer med pensionstagerens behov, og samtidig i forhold til beskatning og modregning.

Initiativer i forhold til udskydelse af pensionstidspunktet:

  • Mulighed for skattefri udbetaling af efterlønsbidrag mod at man frasiger sig muligheden for at benytte sig af efterløn.

  • Mulighed for hurtigere udbetaling af opsat pension i forbindelse med frivillig udskydelse af start på udbetaling af folkepension. Kan fremover delvist udbetales som et engangsbeløb ved overgang til folkepension hvor resten udbetales over en 10-årig periode.

    Hermed kan pensionstagere som ønsker at udskyde starttidspunktet for udbetaling af deres folkepension opnår et ventetillæg (kompensation for udskydelse), som udbetales som et engangsbeløb og over en kortere periode, når folkepensionen starter.

    Muligheden for at få udbetalt ventetilllæg over en kortere periode, fremfor som livsvarigt tillæg til folkepensionen, kan medvirke til at gøre fordelen ved at udskyde tidspunktet for start på udbetaling af folkepension mere synlig og mere fordelagtig i forhold til de typiske forbrugsmønstre for pensionister (højere forbrug i de tidlige år af pensionstilværelsen).

  • Pensionstagere vil først kunne gå på selvfinansieret pension, når der er 3 år til deres folkepensionsalder, hvor det i dag er muligt at få egne pensionsopsparinger udbetalt 5 år før folkepensionsalderen.

    Pensionstagere med opsparinger der har 60-års rettigheder bliver, for disse opsparinger, ikke berørt af de nye regler.

    Konsekvensen ved selvfinansieret pension før 3 år fra folkepension er en strafskat til staten, som følge af tidlig hævning af pensionen.

Ændringerne af pensionssystemet indfases gradvist. I forhold til indbetaling på alderspensionen, medfører indfasningen at kunder med 5 år til pension i 2018 kan indbetale 45.000 kr. til deres alderspension. Beløbet vil derefter stige med 1.000 kr. om året frem mod 2023.

Alderspensionen kan desuden udbetales både som et engangsbeløb, som en ratepension eller som en livrente, eller en kombination af de forskellige udbetalingsformer.