Det kan være svært at overskue, hvor man skal starte og slutte, når man skal i gang med at tænke på den arv, som de efterladte skal dele. Det kan både være svært, fordi de danske arveregler kan være meget komplicerede at forstå ift. både udbetaling af arv til børn og voksne, men det kan også være svært, fordi det for mange kan være forbundet med negative tanker at skulle forholde sig til sin egen dødelighed, samt forestille sig hvordan tingene skal se ud, når man ikke længere er i live.
Det er dog en yderst god ide at få taget fat på det svære emne i god tid. Mange mennesker oplever, at det i starten af processen kan være svært, men efterhånden som de får gjort sig nogle tanker, og ikke mindst får besluttet, hvad der skal ske med alle deres aktiver, så finder rigtig mange også en stor ro og tryghed i, at der nu er godt styr på tingene - også i forhold til arv.
Når alt det praktiske og ’svære’ at tale om er på plads, så kan de fleste igen flytte fokus tilbage til ”nuet”, og livet, hvor de formentlig er ved godt helbred, og hvor deres liv skal nydes fuldt ud.
Udover den mentale tryghed og roen som mange oplever, efter de har fået styr på det praktiske i relation til udbetaling af arv til børn og andre efterladte, så giver det også god mening at sørge for, at ens fysiske ting og penge bliver fornuftigt og meningsfyldt fordelt, præcis som man ønsker det. De tanker og beslutninger som man har påvirker i høj grad de efterladtes økonomiske situation og derfor ikke mindst deres evne til at komme over deres måske meget store sorg over at have mistet netop dig som familiemedlem eller måske nær ven.
Derudover kan det også meget simpelt siges, at der af logiske årsager ikke kan ændres på, hvordan ens midler og ens fysiske ting skal fordeles, når man først er død. Dette er en beslutning, man bliver nødt til at tage, imens man stadig er i live og ved fuld bevidsthed - dette uanset hvor svært det må være at sætte tid af til sådanne tunge og sorgmodige beslutninger.
Du vil i det efterfølgende kunne danne dig et overblik over, hvad der som udgangspunkt sker med dine midler, dvs. hvis du ikke gør noget, og hvad du kan gøre, hvis du ønsker en anden fordeling end den, som er sat som udgangspunktet i de gældende arveregler omkring udbetaling af arv til børn, ægtefælle m.fl.
Lad det med det samme være klart – arveloven tager IKKE højde for, hvad der skal ske med hverken dine pensioner eller dine livsforsikringer, når du dør. Dette selvom disse for mange udgør en væsentlig del af den samlede formue, som skal videre til de overlevende pårørende. Udbetalingen fra pensioner og livsforsikringer styres via forsikringsaftaleloven og pensionsbeskatningsloven og dermed ikke via arveloven.
Fordelingen af ens arv er, ifølge de gældende arveregler i arveloven, styret af, hvordan ens familiære situation ser ud ved dødsfaldet. Der er derfor mange forskellige varianter, der kan komme spil alt afhængigt af, om der skal ske udbetaling af arv til børn, ægtefælle eller andre.
Her fremgår det af de gældende arveregler omkring udbetaling af arv til børn, at din arv fordeles ligeligt blandt dine livsarvinger (da disse er også tvangsarvinger), som i første omgang er dine børn, børnebørn oldebørn osv.
Bemærk, at dine eventuelle børnebørn og oldebørn har indtrædelsesret. Det betyder, at deres arvemæssige rettigheder vil træde i stedet for deres forældre, hvis denne er død. Hvis du eksempelvis overlever ét eller flere af dine børn, vil deres børn (altså dine børnebørn) træde ind og ligeligt skulle fordele deres forældres andel af din arv. Se eksempel på udbetaling af arv til børn herunder.
Din arv er eksempelvis på 100.000 kroner, og du har to børn.
Hvis du slet ikke efterlader dig børn, og der derfor ikke vil være udbetaling af arv til børn, vil arverækkefølgen ifølge de gældende arveregler træde et skridt længere ud og ikke gå i lige linje, således det er dine forældre, der arver dig til lige deling.
Hvis dine forældre ikke længere er i live, vil det være dine søskende, der arver dig. Bemærk, at dine søskende også har indtrædelsesret i det tilfælde, at du kun har én forælder tilbage – her vil dine søskende arve de 50 procent af din arv, som din afdøde forældre skulle have haft.
En ægtefælle er, ligesom dine børn, en tvangsarving ifølge de danske arveregler, og denne vil modtage 50 procent af din arv. Dine øvrige tvangsarvinger, altså dine livsarvinger, vil få en udbetaling af arv til børn på de resterende 50 procent til lige deling.
Bemærk, at arvereglerne ændrede sig den 1. januar 2008, hvor det indtil da gjaldt, at din ægtefælle arvede den samme andel som alle øvrige tvangsarvinger (dvs. livsarvinger). Det betød, at i det eksempel, hvor du var gift og havde to børn, så ville din ægtefælle og hvert barn få 1/3 af din arv. Man valgte således ved lovændringen at give en ægtefælle en større økonomisk sikkerhed, som typisk også vil komme børnene til gode i kraft af, at muligheden for at kunne blive boende i eksisterende bolig nu er væsentlig større.
Hvis begge ægtefæller dør samtidig – eller det ikke med rimelighed kan vurderes, hvem der er død først – vil hver afdød persons arv ifølge de gældende arveregler blive opgjort og fordelt hver for sig. Her vil ægtefæller undtagelsesvis derfor IKKE arve hinanden. Dette skyldes, at rækkefølgen for hvis arv der først fordeles kan have stor indflydelse på, hvilken arv eventuelle særbørn måtte ende med at modtage i forbindelse med udbetaling af arv til børn.
Her gælder præcis samme arveregler, som hvis du var enlig ift. bl.a. udbetaling af arv til børn. Man arver IKKE hinanden, blot fordi man har fælles bopæl – heller ikke selvom man lever i et ægteskabslignende forhold eller har boet sammen i mere end to år.
Foruden den obligatoriske udbetaling af arv til børn og ægtefælle har man forskellige muligheder for at påvirke, dels hvordan ens arv bliver fordelt, og dels hvordan den efterfølgende behandles, efter arvingerne har modtaget den. De to vigtigste muligheder er, at man kan oprette et testamente og et særeje.
Ifølge vores arveregler har alle personer en friarv på 75 procent af den samlede arv. Det betyder i praksis, at alle har en testationskompetence på de 75 procent, som de selv suverænt kan bestemme over – man kan altså bestemme over, hvem der skal modtage den del af arven, som er friarv. Her tages der ikke højde for udbetaling af arv til børn og ægtefælle i form af tvangsarven.
De øvrige 25 procent kaldes en tvangsarv, og den fordeles på samme måde, som hvis man er enlig uden testamente. Det er således KUN ægtefælle og livsarvinger, der i kraft af deres rolle som tvangsarvinger får udbetaling af arv til børn og ægtefælle i form af tvangsarv.
Ligesom beskrevet før vil en ægtefælle ifølge vores arveregler altid få halvdelen af de 25 procent svarende til 12½ procent af den totale arv. De resterende 12½ procent af arven (halvdelen af tvangsarven) fordeles ligeligt imellem alle afdødes øvrige tvangsarvinger – altså dennes livsarvinger. Det der oftest er ønsket er, at man ønsker, at ens ægtefælle står med så meget som muligt, og ved at oprette et testamente kan ægtefællen således ende med at stå med 87½ procent af arven (75 % + 12½ %).
Det er dog vigtigt at pointere, at man ifølge de gældende arveregler SELV kan bestemme fuldstændigt frit over, hvem eller hvad der skal modtage hele eller dele af friarven på de 75 procent. Det kræver blot, at modtageren har enten et CPR- eller et CVR-nummer.
Hvis man ikke er gift, men derimod ”kun” har en samlever, vil denne som udgangspunkt kun maksimalt kunne modtage friarven på 75 procent, da denne IKKE er en tvangsarving. Tvangsarven vil her blive ligeligt fordelt blandt de eventuelle livsarvinger, man har.
Hvis man ønsker, at ens samlever skal have mere end de 75 procent, er man nødt til at oprette et udvidet samlevertestamente. Det kræver dog, at man har haft fælles bopæl i mindst 2 år eller har/har haft fælles børn sammen, OG at man kan indgå ægteskab efter dansk lovgivning.
I et samlevertestamente vil samleveren få samme rettigheder som en ægtefælle jf. vores arveregler og dermed modtage halvdelen af tvangsarven svarende til de 12½ procent. En samlever vil nu kunne få de samme 87½ procent som en ægtefælle – dog er samleveren IKKE 100 procent sidestillet med en ægtefælle, da samleveren fortsat skal betale 15 procent i boafgift, hvor ægtefæller ikke skal betale boafgift.
Det er VIGTIGT at pointere, at et testamente IKKE dikterer, hvordan og til hvem pensioner og livsforsikringer skal udbetales. Dette sker udelukkende via den ”begunstigelse”, der er indsat i forsikringspolicen. Testamentet kommer i forbindelse med pensioner og livsforsikringer først i spil, hvis der AKTIVT er fravalgt begunstigelsesrettigheder – her modtager boet forsikringssummen. Eller hvis du har valgt begunstigelsen ”nærmeste pårørende” og IKKE har hverken ægtefælle, samlever (med mindst 2 års samliv eller har fælles børn) eller livsarvinger. Her vil den næste i ”nærmeste pårørende” rækkefølgen være ”iht testamente”.
Et særeje dikterer, hvordan den arv man efterlader sig jf. vores arveregler bliver registreret hos modtageren. Særejet dikterer med andre ord, hvordan forløbet skal være ved en bodeling ved enten død eller skilsmisse i forhold til modtageren. En person vil ALTID skulle have lavet en bodeling på et eller andet tidspunkt. Det er dog ikke sikkert, at denne vil opleve at blive skilt, men det er helt sikkert, at denne på et tidspunkt vil gå bort.
De to hyppigste former for særeje er et skilsmissesæreje og et fuldstændigt særeje. Et skilsmisse særeje udløses, som navnet antyder KUN ved skilsmisse, hvor et fuldstændigt særeje udløses ved både død og skilsmisse.
Hvis man vælger at lave hele eller dele af sin arv som et skilsmissesæreje, betyder det, at modtageren ikke skal dele tingene eller pengene med sin ægtefælle ved deres eventuelle skilsmisse. Man kan således sige, at man kan sikre sin arv imod at ende i ens svigerbørns hænder. Man bruger typisk dette, hvis der er genstande eller decideret penge, man ønsker skal blive i ens egen del af familien.
Et fuldstændigt særeje har præcis samme konsekvens – dog også ved modtagerens død. Her kan ægtefællen til modtageren af din arv heller ikke få andel i din arv. Du kan dermed sikre, at det der er omfattet af særejet går direkte videre til dit barns egne livsarvinger – altså dine børnebørn.
Et særeje kan laves i forbindelse med oprettelse af:
Det er vigtigt at bemærke, at hverken særeje eller testamente kan overtrumfe det, som eventuelle kreditorer har krav på. Man kan således ikke opnå en kreditorbeskyttelse af ens arv, blot fordi man opretter et testamente eller et særeje.
Den 1. juli 1995 blev den gamle arveafgift erstattet af de nuværende gældende arveregler for boafgift. Boafgift er en afgift, der skal betales i forbindelse sum-udbetaling af pensioner, livsforsikringer og arv, når en person dør.
Følgende er ifølge boafgiftsloven fritaget for boafgift:
Følgende skal betale 15 procent i boafgift:
Følgende skal derudover betale 25 procent i tillægsboafgift:
Hver arv har et bundfradrag på 312.500 kroner (2022), som der ikke skal betales almindelig boafgift af. Bundfradraget kan dog ikke benyttes ved beregning af tillægsboafgift.