Bliv klogere på dine muligheder for efterløn


Den danske efterlønsordning betragtes af mange som forvirrende, og for almindelige mennesker er den ofte svær at forstå. For at opnå de mest optimale vilkår, når man gør brug af efterlønsordningen, kræver det således ofte rådgivning fra eksperter på området. Desværre opleves det, med jævne mellemrum, at den gængse vejledning er mangelfuld i forhold til at se efterlønsordningen i sammenhæng med eksisterende formueforhold inklusive pensionsordninger.

I det følgende vil vi forsøge at kaste et klarere lys over, hvordan efterlønsordningen rent faktisk fungerer, og hvad der er gældende for lige netop dig. Det er anbefalelsesværdigt at søge individuel rådgivning fra professionelle omkring efterløn, eksempelvis Pensionseksperten, selvom man forsøger selv at sætte sig overordnet ind i, hvordan efterlønsordninger fungerer. Der er ofte vigtige vilkår og faktorer, man ikke nødvendigvis selv ser, eller forstår, som kan påvirke de valg, der bør tages for at få mest ud af den optjente efterlønsrettighed.

Hvad er efterløn i et historisk perspektiv?

Når det kommer til efterløn, gælder det først om at vide, hvad er efterløn i et historisk perspektiv.

Den danske efterlønsordning blev indført tilbage i 1979. Med denne ordning kunne man som medlem af en a-kasse stoppe med at arbejde som 60-årig, hvis man var en del af ordningen, hvor man sparede op til sin efterløn. Dengang var det et krav, at man skulle have været medlem af en a-kasse i mindst 10 år.

I 1993 steg kravet til, at man skulle have været medlem af en a-kasse i 20 år, og a-kassebidraget steg samtidig til det tredobbelte. I 1995 valgte staten også at indføre arbejdsmarksbidraget på 8 % af lønnen, som vi kender det i dag.

Oprindeligt var det meningen, at det nye arbejdsmarkedsbidrag skulle dække efterløn, men i stedet for valgte man i 1998 at indføre et særskilt efterlønsbidrag. Denne ændring reducerede samtidig efterlønsperioden til kun at vare i 5 år, idet folkepensionsalderen samtidig blev sat ned fra 67 år til 65 år.

Derudover valgte man også i 1998 at modregne medlemmernes efterløn, hvis vedkommende havde pensionsopsparinger, og derudover gjaldt det, at man også skulle være betalende medlem af ordningen i 30 år – det vil sige yderligere 10 år. Denne ordning fra 1998 kaldes her i artiklen for ”den gamle efterlønsordning”, mens den nuværende ordning, som er fra 2012, kaldes for ”den nye efterlønsordning”.

Ordningen fra 1998 er det, vi i det denne artikel kalder ”den gamle efterlønsordning”, da det var denne udformning, der var gældende til den seneste ændring i 2011 med virkning fra 2012. Ordningen fra 2012 vil blive omtalt ”den nye efterlønsordning”.

Hvad er efterløn i dag?

Når du ved, hvad er efterløn er i et historisk perspektiv, er det selvfølgelig endnu mere relevant at vide, hvad er efterløn i dag.

I den nuværende efterlønsordning gælder der følgende overordnede karakteristika: De månedlige løbende udbetalinger beskattes som skattepligtig personlig indkomst (ligesom enhver anden indtægt).

  • Efterlønsbidraget er et ligningsmæssigt fradrag, hvorfor fradragsværdien ligger på 30 procent. Bemærk, at der ikke er begrænsninger på størrelsen på det fradragsberettigede beløb, som vi ellers kender det fra kontingenter til fagforeninger, der maksimalt kan fradrages med 6.000 kroner om året.
  • Efterlønsordningen kan overføres til almindelige pensionsopsparinger.
    • Hvis den placeres i en aldersopsparing trækkes der 30 procent i statsafgift, da den konverteres fra brutto til netto. Fradragsfordelen tilbagebetales med andre ord til staten.
  • Ved medlemmets dødsfald trækkes der 30 procent, og resten udbetales til dødsboet og behandles dermed efter gældende arveregler.

BEMÆRK, at du fra den. 1. januar 2022 til den 30. juni 2022, kan vælge at få udbetalt din efterlønsordning skattefrit. Du kan læse mere om dette i artiklen ”Afvikling af efterlønsordningen”.

Hvornår kan man gå på efterløn?

Herunder kan man se, hvornår man kan gå på efterløn ift., hvornår man er født. Bemærk, at efterlønsperioden gradvis falder, hvilket skyldes, at folkepensionsalderen ”kun” stiger gradvis fra 65 år til 67 år og 68 år, hvor alderen for hvornår efterlønnen kan påbegyndes stiger med 5 år fra 60 til 65 år.

Født før d. 31. dec 1953:60 år (5 år på efterløn)
Født d. 1. jan 1954 til 30. jun 1954:60½ år (5 år på efterløn)
Født d. 1. jul 1954 til 31. dec 1954:61 år (5 år på efterløn)
Født d. 1. jan 1955 til 30. jun 1955:61½ år (5 år på efterløn)
Født d. 1. jul 1955 til 31. dec 1955:62 år (5 år på efterløn)
Født d. 1. jan 1956 til 30. jun 1956:62½ år (4½ år på efterløn)
Født d. 1. jul 1956 til 31. dec 1958:63 år (4 år på efterløn)
Født d. 1. jan 1959 til 30. jun 1959:63½ år (3½ på efterløn)
Født d. 1. jul 1959 til 31. dec 1962:64 år (3 år på efterløn)
Født efter d. 1 jan 1963:65 år (3 år på efterløn)

Udbetaling og modregning efter den gamle efterlønsordning

Det bringer ofte forvirring med sig, når man taler om den gamle og nye (nuværende) efterlønsordning. Det skyldes primært, at de to typer ordninger stadig er gældende, men fra forskellige tidspunkter – afhængigt af om vi taler om modregning fra egne pensioner i efterlønnen, eller om vi taler om optjening af den skattefrie præmie, som efterlønsmodtageren præmieres med af staten, hvis modtageren venter med at gøre brug af sin ret til efterløn – og dermed bliver længere på arbejdsmarkedet. Det vil sige, at man sagtens kan være omfattet af de gamle regler, når det gælder modregningsregler, og omfattet af de nye regler, når det gælder optjening af den skattefrie præmie fra staten.

Dette er naturligvis kompliceret og præciseres derfor i det efterfølgende afsnit.

Modregningsregler

Hvis man er født før den 1. jan 1956 gælder gamle regler:

Går man på efterløn før 3 år til folkepensionsalderen, vil man kun modtage 91 procent af den normale sats på 223.212 kroner om året (2022), svarende til 211.313 kr. Her vil alle de pensionsopsparinger, man løbende har sparet op til, give modregning – dvs. alle de livsvarige livrenter (inkl. tjenestemandspensioner og indeksordninger), ratepensioner, kapitalpensioner samt aldersopsparinger vil bevirke, at ovenstående efterlønssats på 211.313 kroner vil blive reduceret. Bemærk her, at reglerne for aldersopsparingen er lidt anderledes end de øvrige pensionstyper. Det skyldes, at denne type opsparing ikke er skatte- eller afgiftspligtig ved udbetaling, hvor a-kassen, der modregner den i efterlønsydelsen, beregningsteknisk vil tillægge 37,3 procent til den depotværdi, som kunden har stående (omregning til tidligere kapitalpension).

Hvis man først går på efterløn med 3 år eller mindre til folkepension, vil man til gengæld som udgangspunkt modtage den fulde efterlønssats på 232.212 kroner. Derudover vil man få en MARKANT mildere modregning, da det KUN er pensioner med sideløbende skattepligtige udbetalinger, der er oprettet som et led i en obligatorisk firmapension, der giver modregning. Det vil sige, at alle privattegnede pensioner ikke genererer modregning.

For helt at undgå nogen former for modregning kan man således blot udskyde udbetalingerne af de ratepensioner og livsvarige livrenter, som er obligatoriske firmapensioner, til man går på folkepension.

Omkring modregning er det endvidere vigtigt at pointere, at ægtefællens indkomst samt øvrige opsparede formue IKKE giver anledning til modregning i efterlønnen. Det er udelukkende pensioner, som kan give modregning i efterlønnen.

Hvis man er født efter den 1. jan 1956 gælder nye regler:

Alle pensioner giver modregning, uanset hvornår man går på efterløn, og hvordan pensionerne er oprettet, samt hvorvidt udbetalingen af dem påbegyndes nu eller senere. Det betyder, at både privattegnede og obligatoriske firmapensioner giver modregning. Der er dog stadig forskel på den efterlønssats, man som udgangspunkt modtager, hvis man går på efterløn før eller efter, man har 3 år tilbage af sin efterlønsperiode. Går man på efterløn, hvor man har mere end 3 år tilbage, vil man kun modtage de 91 procent (211.313 kr.) som nævnt før. Gør man først brug af sin efterlønsordning, hvor man har mindre end 3 år tilbage på den, vil man som udgangspunkt modtage 100 procent svarende til de 232.212 kroner.

Regler for optjening af skattefri præmie

Det er sådan, at staten gerne vil præmiere de personer, der bliver længere tid på arbejdsmarkedet og dermed venter med at gøre brug af deres efterlønsordning. Det gør de i praksis ved at gøre det muligt at optjene en skattefri præmie, der bliver udbetalt, når man går på folkepension.

Før var det den 1. januar 1956, der var den skelsættende dato. Men når vi taler om optjening af den skattefrie præmie, sondres der imellem, hvor vidt man er født før eller efter den 30. juni 1959.

Hvis man er født før den 30. juni 1959 gælder gamle regler:

Her begynder man at optjene 13.933 kroner for hvert kvartal, man arbejder 37 timer om ugen. Man kan dog først påbegynde optjeningen af den skattefri præmie, når man har 3 år tilbage af sin efterlønsperiode. Det betyder, at hvis man arbejder, indtil man eksempelvis kun har 2½ år tilbage af sin efterlønsperiode, inden man skal på folkepension, så udbetales der 27.866 kroner svarende til 2 kvartaler a´ 13.933 kroner. Der kan således maksimalt udbetales 167.196 kroner, svarende til 12 kvartaler, hvilket vil ske, hvis man slet ikke benytter sig af sin efterlønsordning og dermed går direkte fra arbejdsmarkedet på folkepension.

Hvis man er født efter den 30. juni 1959 gælder nye regler:

Her påbegyndes optjeningen af den skattefrie præmie fra det øjeblik, man reelt kan gå på efterløn. Det skyldes, at efterlønsperioden kun er på netop 3 år for dem, der er født efter den 30. juni 1959 (se tidligere tabel). Hvis ikke man kunne påbegynde optjeningen af den skattefri præmie allerede fra den opnåede efterlønsalder, var det ikke muligt at optjene alle 167.196 kroner, da der således ikke var kvartaler nok til at optjene dem i.

Seniorjob-ordningen

Som nævnt tidligere er det muligt at overføre sin efterlønsopsparing til sin almindelige pensionsopsparing. Men inden man gør det, bør man overveje, hvor vigtig den tillægsforsikring der er inkluderet i ens efterlønsordning er i forhold til ens forventede fremtidige situation. Denne tillægsforsikring er aktiv, så længe der indbetales til efterlønsordningen via a-kassen. Tillægsforsikringen kaldes for seniorjob-ordningen og vil blive forklaret i det efterfølgende.

For at kunne få ret til et seniorjob, skal man opfylde følgende kriterier:

  • Man skal være fyldt 55 år, inden retten til dagpenge udløber. Dette gælder for dem, der er født FØR den 31. december 1953.
  • Man skal kunne henvises til et almindeligt job – man må således ikke være sygemeldt.
  • Man skal selv ansøge om det senest 2 måneder efter sin ret til dagpenge udløber.
  • Man kan tidligst ansøge 3 måneder før retten til dagpenge udløber.
  • Man skal fortsat være jobsøgende i det lokale jobcenter samt have et aktivt cv registreret på jobnet.dk.
  • Man skal have mindre end 5 år, til at man kan gå på efterløn.

Seniorjobbet slutter når:

  • Man når sin efterlønsalder.
  • Man misligholder sin ansættelsesaftale.
  • Man afslår et ordinært arbejde, som man via det lokale jobcenter er blevet henvist til.
  • Man melder sig ud af sin a-kasse eller ophører med at indbetale kontingent til både a-kasse OG efterlønsordning.

I den periode man måtte være omfattet af seniorjobordningen, vil man få udbetalt den til hver tid gældende dagpengesats, og man vil fortsat optjene ret til ferie, jf. ferieloven, på nøjagtig samme vilkår, som var det et ”almindeligt” job.

Bemærk, at retten til seniorjob-ordningen IKKE afhænger af, hvor vidt man er i stand til at finde et job til det pågældende medlem. Man kan, med andre ord, reelt ende med at få udbetalt dagpengesatsen, selvom man i praksis blot går hjemme, så længe man fortsat er reelt jobsøgende og lever op til alle a-kassens krav frem mod tidligste efterlønstidspunkt.

Efterlønsordningen er relativ kompleks, og det kræver en dybere forståelse at kunne overskue og ikke mindst beslutte, hvad der er bedst at gøre for lige nøjagtig en selv.

Man skal generelt være særlig opmærksom på følgende:

  • Hører man under den gamle eller nye efterlønsordning, hvad angår modregning fra egne pensioner – altså om man er født før eller efter den 1. januar 1956.
  • Hører man under den gamle eller nye efterlønsordning, hvad angår optjening af den skattefrie præmie – altså om man er født før eller efter den 30. juni 1959.
  • Hvor vigtig er seniorjob-ordningen for en? Logisk vil gælde, at jo ældre man er, og jo tættere man er på at kunne gøre brug af den, jo vigtigere og relevant er den at have som en mulighed, hvis helbredet ikke tillader, at man kan arbejde frem til folkepensionsalderen.
  • Det kan være, man bør overføre sin efterlønsopsparing til sin almindelige pensionsopsparing, da man eventuelt kan have tidligere udbetalingsrettigheder på sin pension end på sin efterløn. Man kan således muligvis få adgang til sine efterlønsmidler i en tidligere alder, hvis man overfører efterlønsordningen til en pensionsordning.

Som det indledningsvis blev nævnt, så kræver det en relativ stor viden at kunne overskue og tolke, hvordan ovenstående påvirker ens egen efterløn.

Det skyldes at der altid er MANGE faktorer, der spiller ind i forhold til at vurdere det mest optimale valg for den enkelte, og der altid vil være tale om en helt individuel vurdering af, hvad der er bedst for den enkelte. Derfor skal man passe MEGET på med at lytte for meget på, hvad andre af ens venner eller familie siger er det bedste at gøre i relation til efterløn.

Det vil derfor, til hver en tid, være anbefalingsværdigt at søge uvildig professionel hjælp og vejledning – eksempelvis hos Pensionseksperten eller andre lignende uvildige rådgivere.