Har du tænkt over, hvor mange år din pension skal række, og hvilken levestandard du ønsker som pensionist? Det er et vigtigt spørgsmål, som du bør have en holdning til, da pensionen gerne skal række til en komfortabel tilværelse resten af livet, og samtidig er det et yderst svært spørgsmål at svare på, da ingen kender deres præcise skæbne.
Et godt udgangspunkt er at kigge på modeller over forventede levealdre for danskere med forskellige fødselsår, også kaldet “levetidstabeller”. De giver en indikation af den forventede levetid, for henholdsvis mænd og kvinder i forskellige aldre. Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) har opstillet en model, der er baseret på studier af levetidsforbedringer i lande som vi normalt sammenligner os med:
Tallene fra ATP er forventningen til den gennemsnitlige dansker med den oplyste alder. Det er derfor op til den enkelte, at vurdere eget helbred, og om man tror, at man lever kortere eller længere end gennemsnittet.
Det kan dog være klogt at planlægge konservativt, i forhold til et langt liv, så man kan gå hvert nyt år i møde med sindsro og optimisme - vel vidende at der er penge nok til et komfortabelt liv. I det tilfælde, at man ikke bliver så gammel, er der ikke det store tab psykologisk, da man jo ikke længere kan erkende, at man måske havde sparet for meget op.
Når du skal forholde dig til, hvor gammel du forventer at blive, er det fordi du skal leve resten af livet af din opsparing. I planlægning af udbetaling af din pension, er det afgørende hvor længe pengene forventes at skulle række, og hvor meget du vurderer at du som minimum skal bruge hvert år som pensionist.
Pensionsselskaberne har deres egne levetidstabeller. Fælles for dem alle er dog, at den yngre generation forventes at leve længere - grundet de løbende forbedringer i kost, livsstil og sundhedsvæsenet.
Når pensionsselskaberne udregner de månedlige udbetalinger fra kundernes livsvarige pensioner, sker det med udgangspunkt i levetidstabellerne. I stedet for at udbetale det opsparede beløb over eksempelvis 10 år, som det vælges ved udbetaling fra rate-pensioner, udregnes størrelsen af de løbende udbetalinger, som skulle de række til den forventede rest-levetid for den gennemsnitlige kunde, der har kundens nuværende alder.
Kundens køn spiller i praksis en rolle for levetidsforventningen, men EU har valgt, at pensionsselskaber skal bruge UNISEX levetidstabeller, hvilket betyder, at der ikke forskelsbehandles mellem mænd og kvinder, på trods af de fysiologiske forskelle som (objektivt) findes mellem kønene. Dette er selvsagt en fordel for kvinder, da kvinder typisk levere længere end mænd.
De kunder der ender med at leve kortere end til den forventede levealder, får således udbetalt mindre, end de har opsparet (inklusiv afkast af opsparing), mens de kunder der lever længere, vil få udbetalt et større beløb, samlet set.
Der er således tale om en form for væddemål omkring levetid. Det er psykologisk set et interessant væddemål at tage, da man kan argumentere for, at man på sin vis aldrig oplever at tabe væddemålet, og man samtidig kan vinde stort, hvis man bliver meget gammel.
Det er dog vigtigt at pointere, at arvingene kan blive store tabere ved udbetaling via livrente, da kunder som lever kortere end gennemsnittet kan have valgt udbetaling uden garanti. I det tilfælde vil hele den resterende opsparing, på tidspunktet for kundens død, gå til enten pensionsselskabet eller til restgruppen af kunder, som også udbetaler deres pensioner som livrente, og endnu ikke er døde.
Om pensionen går til pensionsselskabet eller til restgruppen af kunder afhænger af, om livrenten udbetales fra markedsrente eller fra gennemsnitsrente. Markedsrenteudbetalinger tilfalder selskabet i tilfælde af død og gennemsnitsrenteudbetalinger tilfalder kontributionsgruppen (kunder med samme ydelsesgaranti) som kunden er en del af. Lever du omvendt længere end gennemsnittet, er det selskabet der skal betale dig de ekstra udbetalinger, ud over det du selv har opsparet, når du opsparer i markedsrente - mens det er de andre pensionstagere der betaler, hvis du lever længere end gennemsnittet og får udbetaling fra et gennemsnitsrenteprodukt.
Da de yngre generationer forventes at leve længere, hæves førtids- og folkepensionsaldrene. Det vil ske løbende mod år 2033, hvor reformen er fuldt indfaset.
Er du tæt på pensionsalderen, vil du således ikke opleve ændringer i, hvornår du kan gå på pension, mens jo yngre du er, jo ældre skal du være, før du kan gå på pension. Pensionsalderen hæves på denne måde, da de yngre generationer har bedre mulighed for at tilpasse sig efter en højere pensionsalder, da de forventes at blive væsentlig ældre end de danskere som står over for pensionering i dag.
Da pensionsalderen ikke følger den forventede levealder fuldstændigt, vil der være generationer, der har længere tid som pensionist, end andre.
Den længere rest-levetid, gør at de der forventes at være pensionist i flest år, vil få udbetalt mindre hver måned, for hver krone der er opsparet. Det sker ganske enkelt, for at sikre, at pensionerne rækker til resten af livet.