Pensionsopspareren skal gøre op med sig selv, hvor vigtigt det er, at der er stabilitet i opsparingsperioden, lige før udbetaling af opsparingen, samt under pensionsudbetaling. Jo længere tid du kan vente med at have stabilitet i udviklingen af opsparingen, jo højere afkast kan du forvente, da du i længere tid vil få et ekstra højt afkast, i bytte for at acceptere en højere risiko.
Hvad der er høj og lav risiko er imidlertid et yderst personligt og subjektivt spørgsmål.
Risiko er et relativt begreb. Man kan lave investeringer med et højt forventet afkast, men hvor det værst tænkelige scenarie er så ekstremt, at investoren ikke kan komme på fode igen, hvis dette udspiller sig.
Et eksempel kunne være det simple væddemål, hvor en investor med 90 % sandsynlighed ville vinde 10 millioner kroner og med 10 % sandsynlighed ville tabe 10 millioner kroner.
Dette væddemål har en forventet værdi på 8 millioner (som er gennemsnittet af alle gevinster og tab). Et sådan væddemål er - rent matematisk - fornuftigt at tage. Men mennesker skyr typisk risiko (risikoaverse), og vil derfor undlade at tage et sådan væddemål, da et tab på 10 millioner er en halv livstidsindkomst i nutidskroner for en vellønnet højtuddannet.
At risiko er en relativ størrelse ses tydeligt, hvis vi ændrer ovenstående eksempel og reducerer det mulige tab til eksempelvis 1.000 kr., hvor vi med en 90 % sandsynlighed opnår en gevinst på 1.000 kr. og med 10 % sandsynlighed opnår et tab på 1.000 kr. I dette tilfælde vil de fleste investorer slå til, og kun meget risikoaverse investorer vil vælge at sige nej til væddemålet.
Hvis chancen for at vinde er 50 % og tilsvarende 50 % for at tabe, skal du være risiko-neutral, for at tage væddemålet. I dette væddemål er den forventede værdi af væddemålet nemlig lig med 0.
Der findes også mennesker, som er direkte risikosøgende, omend dette formentlig er et mere sjældent fænomen – i hvert fald når det kommer til deres pensionsopsparing. Disse mennesker vil acceptere væddemål med en negativ forventet værdi. Dette forklarer, til dels også, hvorfor væddemålsudbydere og kasinoer kan tjene penge. En anden mulig forklaring er dog, at mange ikke har en matematik indgangsvinkel på deres forbrug af væddemål, og blot spiller for spændingen. Væddemål på et kasino har altid en negativ forventet værdi, men meget høje gevinster i tilfælde af ekstremt held. Muligheden for den meget høje gevinst, er guleroden som skal lokke folk til at acceptere den negative forventede værdi af væddemålet.
Vi kan se på gambling, som et eksempel på menneskers inkonsistente risikopræferencer. Nogle mennesker vil sige nej til et væddemål med en gevinst på 2.000 kr. og et muligt tab på 1.000 kr. med 50/50 sandsynlighed (1/2 risk/reward) og en positiv forventet værdi på 500 kr., men samtidig købe lottokuponer med et forventet tab på 20 kr. per kupon, hvilket - hvis kunden spiller hver uge - giver et forventet årligt tab på 1.040 kr., men med muligheden for ekstremt store (og ekstremt usandsynlige) gevinster, i tilfælde af et enormt held.
Risiko, og om den er høj eller lav, er en subjektiv størrelse, som beror på ens specifikke grad af risikoaversion, og det valg, der bestemmer om forholdet mellem gevinst og tab er tilstrækkeligt attraktivt til at acceptere ’væddemålet’. Der er dog endnu en faktor, der bør påvirke beslutningsprocessen; nemlig den totale ’value at risk’, altså det potentielt maksimale tab, i forhold til kundens formue og forventninger til indkomst fremadrettet - dette skaber et såkaldt referencepunkt for risikotagning og viser igen hvordan risiko er relativ.
Man taler om to typer af risiko: De usystematiske og systematiske risiko.
Den usystematiske risiko er risikoen for nedbrændte fabrikshaller, strejker blandt de ansatte, færre leverandører af komponenter (og deraf stigende priser i produktionen), fejlede udviklingsprojekter, nye konkurrenter på markedet, dårlig medieomtale, vigtige medarbejdere der siger op, mv. Denne risiko kaldes den aktivspecifikke risiko – og specifikt for aktier, er det den selskabsspecifikke risiko.
Denne usystematiske risiko kan nemt undgås, ved blot at investere i flere forskellige virksomheder. Hvis aktivernes afkast ikke er perfekt indbyrdes korrelerede (korrelation = +1), kan man sammensætte porteføljer, hvor aktiverne virker som indbyrdes modvægte (når den ene stiger, falder den anden tilsvarende, og vice versa), hvilket sænker porteføljens samlede varians, og dette - vel at mærke - uden at sænke det forventede afkast for hver af aktiverne. Denne fordel er bredt anerkendt som den eneste 'free lunch' på de finansielle markeder.
Det mest ekstreme eksempel vil være to helt ukorrelerede aktiver (korrelation = -1). Her vil det kunne lade sig gøre at sammensætte en investering med to aktiver helt uden variant i afkastet, men med et positivt forventet afkast fra begge aktiver, da det forventede afkast er uafhængigt af aktivernes indbyrdes samvarians.
Det vil formentlig ikke i praksis være muligt at finde aktiver som er indbyrdes korrelerede med -1, men det er muligt at sænke variansen på en portefølje betragteligt, uden at sænke det forventede afkast. Det er denne egenskab investorer blandt andet betaler professionelle kapitalforvaltere for, når de betaler forvaltningsomkostninger – optimering af forventet afkast i forhold til risiko.
I verdensindekset (der i praksis er den mest spredte portefølje i markedet), bliver udsvingene i de enkelte aktiver, til en vis grad, udlignet af andre aktivers ukorrelerede udsving, og det forventede afkast, er det der er tilbage. Det er derfor man populært siger, at den langsigtede årlige forventning til aktier er 7 %. Man siger i praksis, at markedsporteføljen kun indeholder systematisk risiko (intelligent risiko), da al usystematisk risiko er diversificeret væk.
En vigtig pointe er, at det selv med fordelene ved risikospredning, i praksis ikke er muligt at reducere risikoen helt til 0 %. Det skyldes, at alle aktiver, til en vis grad, er korrelerede med en fælles risiko, kaldet markedsrisiko (systematisk risiko).
Markedsrisiko er en global og systemisk risiko - det vil sige den ikke-aktivspecifikke risiko. Markedsrisiko er eksempelvis ændringer i selve rammevilkårene for at drive forretning, hvilket påvirker alle selskaber til en vis grad. Eksempler på sådanne systemiske faktorer er ændringer i råvarepriser, inflation, rentestigninger, krig, naturkatastrofer, lovændringer, infrastrukturelle ændringer, valutakursudsving, sociale trends, skatter, ledigheden, osv. De kaldes populært også for de systemiske faktorer.
Man kan ikke undgå markedsrisiko (systematisk risiko) ved investering i aktier, og investorer kompenseres derfor også for at bære denne form for risiko. Investorer kan i praksis forvente at blive kompenseret med en risikopræmie, der afhænger af aktivets følsomhed over for den fælles faktor vi kaldte markedsrisikoen.
Risikopræmien er lig med det forventede afkast på markedsporteføljen (7 %) minus det forventede afkast på risikofrie obligationer (korte statsobligationer). Følsomheden over for udsving i det generelle marked, beregnes ofte på websider der følger aktiemarkedet, og kaldes i investorkredse for beta.
Man omtaler det forventede merafkast på markedsporteføljen i forhold til de risikofrie obligationer som aktierisikopræmien, da en portefølje af obligationer med kort varighed er det fornuftige alternativ til at bære aktierisiko.
Den systematiske risiko, og præmien investorer kan forvente at få for at tage den, skal ses i forhold til alternativet, som er at bære usystematisk risiko. Det er den type risiko, som investorer vælger at bære unødigt, og derfor uden kompensation, da denne type risiko nemt og billigt kunne være undgået ved at øge antallet af aktiver i porteføljen. Omkostningerne forbundet med dette er blot kurtage og eventuel 'market impact' (påvirkning af ordredybde ved lav likviditet i aktien eller ved store handler) samt kursskæring (forskel mellem bud og udbud).
Du bør overveje om du har den rigtige aktieandel i forhold til den risiko du er villig til at tage. Hvis du ønsker at tage en højere risiko, bør du overveje at investere i pensionsprodukter eller fonde med en højere aktieandel.
Du bør også overveje om det pensionsprodukt som du har investeret i har en tilstrækkelig høj diversifikation, så den risiko du løber er så intelligent som mulig. Det kan være særlig relevant, hvis du investerer i et pensionsprodukt med en meget høj andel investeret i danske aktier, som i praksis kun udgør en meget lille andel af verdensporteføljen (overvægtning i danske aktier).
Du kan også gøre dig overvejelser om, hvorvidt du burde købe et livscyklusprodukt, så du ikke selv løbende skal justere din aktieandel ned, og risikoen automatisk passer med din resterende opsparingshorisont og til dit ønske i forhold til risikotagning på forskellige tidspunkter i dit opsparingsforløb.
Hvis du har brug for hjælp i forhold til ovenstående kan du kontakte Pensionseksperten, som kan guide dig igennem det komplicerede område og hjælpe dig med at forstå den risiko, du tager med din pensionsopsparing.