Den daværende regering og Dansk Folkeparti blev i juni 2017 enige om en række ændringer af det danske pensionssystem. Første del af den nye pensionsreform blev endeligt vedtaget den 19 december 2017.

Aftalen skal gøre det mere attraktivt at udskyde pensionstidspunktet og øge incitamenterne til selv at finansiere en større del af pensionisttilværelsen.

Politikkerne står nemlig med et problem: Danskerne bliver ældre, men pensionsalderen stiger ikke i nær samme tempo, hvorfor flere kommer til at være på pension længere end før.

Den daværende regering foreslog at lade pensionsalderen stige hurtigere end det er bestemt i den nuværende aftale - dog uden held. I stedet ændres pensionssystemet nu andre steder. Overordnet set skulle reformen tilskynde til at danskerne frivilligt bliver længere på arbejdsmarkedet og dermed går senere på pension.

Fokus for den nye 2025-pensionsaftale

Hovedfokus i aftaleen, er et forsøg på at mindske de såkaldte samspilsproblemer mellem pensionsudbetalinger og offentlige ydelser. Mange pensionsopsparere oplever i dag en meget høj marginalskat på yderligere indbetaling til pension. Samspilsproblemer rammer særlig husholdninger i lavindkomstgruppen, som oplever en kraftig modregning i deres ret til offentlige ydelser ved egen opsparing til alderdom.

Den høje marginalskat på yderligere indbetalinger er særlig tydelig lige før pensionstidspunktet, da pensionsopsparere har en mere realistisk forventning til udbetalingernes størrelse, og reglerne for beskatning og modregning, lige inden pensionsudbetalingerne starter.

Pensionstagerne har før påbegyndelse af udbetaling af pensionsopsparingerne en bedre ide om hvorvidt yderligere indbetalinger vil blive modregnet i retten til offentlige ydelser fra staten. Det kan, stik mod intentionen fra politikernes side (om at øge selvfinansieret pension), føre til reducerede pensionsindbetalinger, da pensionstagerne beregner deres effektive skat under udbetaling på yderligere pensionsindbetalinger - og i mange tilfælde konkluderer (korrekt), at det ikke kan betale sig at spare yderligere op via pensionsopsparinger, på grund af de uhensigtsmæssige modregningsregler i offentlige ydelser.

Det er problematisk, når regeringen samtidig har en målsætning om at danskerne skal finansiere en større del af deres pension selv, og ikke i alt for høj grad afhænge af folkepension og tillæg til folkepensionen - ydelser der udgør en væsentlig udgiftspost for staten. Det er samtidig en udgiftspost som kun vil blive større som befolkningssammensætningen ændrer sig mod en ældre befolkning (som samtidig lever længere) og med færre i arbejde til at betale skatter.

Det nuværende pensionssystem straffer på sin vis sund fornuft, ansvarlighed og rettidig omhu hos de danskere, som ønsker at tage ansvar for egen pensionisttilværelse og spare det nødvendige op til deres alderdom. Dette incitamentsproblem ses særligt tydeligt med de nuværende regler for modregning af offentlige ydelser i udbetalinger fra egne pensioner.

Dette er staten selvfølgelig ikke tjent med, hverken på kort eller langt sigt, da politikerne har brug for flere danskere, som tager ansvar og opfører sig økonomisk ansvarligt, således offentlige midler kun går til de borgere som reelt er værdig trængende.

Danskerne bliver samtidig ældre og ældre, og derfor tilskynder den nye aftale til udskydelse af pensionstidspunktet, så danskerne får færre år som pensionister og flere år på arbejdsmarkedet. Det betyder færre år på folkepension og flere år som produktive borgere på arbejdsmarkedet – til gavn for velstanden i samfundet, både til gavn for fællesskabet og for individet.

Problemerne som den nye aftale skal løse

Der er tre problemer, som politikerne ønsker at løse via ændringen i pensionssystemet:

1. Ændring i demografi (store generationer i befolkningen går på pension)
2. Ændring i forventet levetid (mod at vi bliver ældre og ældre)
3. Uhensigtsmæssige incitamenter i forhold til egen pensionsopsparing (samspilsproblemer som straffer de fornuftige og belønner spekulanter som ikke ønsker at betale for egen alderdom)

Aftalen indeholder initiativer der sigter mod henholdsvis at løse samspilsproblemerne og tilskynde til udskydelse af pensionstidspunktet.

Initiativer i forhold til samspilsproblemer:

• Mulighed for at indbetale op til 54.200 kr. om året (2022) på alderspension, startende 5 år før folkepensionsalderen – og ingen modregning i offentlige ydelser i forbindelse med udbetaling fra alderspension.
  
  Der kan også fortsat indbetales til alderspension med 54.200 kr. om året (2022-niveau) efter pensionsalderen er nået, og derved kan pensionstageren nyde godt af PAL-beskatning af afkast, indtil opsparingen kommer til udbetaling - hvilket skal tilskynde til at man supplerer pensionisttilværelsen med udbetalinger fra både ubeskattede og beskattede pensionsopsparinger, og derved kan man finansiere en acceptabel levestandard som pensionist i en længere periode og samtidig undgå samspilsproblemer og høj beskatning af udbetalingerne fra de ubeskattede pensionsordninger.
  
  
• Udskydelse af seneste tidspunkt for påbegyndelse af udbetaling af aldersopsparing til 20 år (før 15 år) efter det tidligste udbetalingstidspunkt af pensionen (tidligste tidspunkt afhænger af pensionsordningens oprettelse).
  
  Grænsen for hvor meget man årligt må indbetale på alderspensioner vil for alle andre pensionstagere, dem med mere end 5 år til folkepension, blive reduceret til 5.500 kr. om året (2022-niveau).
  
  
• Man bør fremover søge rådgivning hvis man ønsker at indbetale til aldersopsparing samtidig med udbetaling fra ratepension eller livrente (og man samtidig er inden for 10 år fra folkepensionsalderen). Her kan udbetalingerne fra ratepension og livrente betyde diskvalificering i forhold til yderligere opsparing på aldersopsparing.
  
  
• Ratepensioner kan nu udbetales med større fleksibilitet over en periode fra 10 år til 30 år. Den forbedrede fleksibilitet gør det i højere grad muligt at fastsætte størrelsen af den årlige ydelse fra pensionsudbetalingen, så den passer med pensionstagerens behov, og samtidig i forhold til optimering af beskatning og modregning.

Initiativer i forhold til udskydelse af pensionstidspunktet:

• Mulighed for skattefri udbetaling af efterlønsbidrag mod at man frasiger sig muligheden for at benytte sig af efterløn.
  
  
• Mulighed for hurtigere udbetaling af opsat pension i forbindelse med frivillig udskydelse af start på udbetaling af folkepension. Kan fremover delvist udbetales som et engangsbeløb ved overgang til folkepension hvor resten udbetales over en 10-årig periode.
  
  Hermed kan pensionstagere som ønsker at udskyde starttidspunktet for udbetaling af deres folkepension opnår et ventetillæg (kompensation for udskydelse), som udbetales som et engangsbeløb og over en kortere periode, når folkepensionen starter.
  
  Muligheden for at få udbetalt ventetilllæg over en kortere periode, fremfor som livsvarigt tillæg til folkepensionen, kan medvirke til at gøre fordelen ved at udskyde tidspunktet for start på udbetaling af folkepension mere synlig og mere fordelagtig i forhold til de typiske forbrugsmønstre for pensionister (højere forbrug i de tidlige år af pensionstilværelsen).
  
  
• Pensionstagere vil fremover (for pensionsordninger oprettet efter 31.12.2017) først kunne gå på selvfinansieret pension, når der er 3 år til deres folkepensionsalder, hvor det i dag er muligt at få egne pensionsopsparinger udbetalt 5 år før folkepensionsalderen – uden at blive afgiftspålagt for tidlig hævning af pensionsmidlerne.
  
  Pensionstagere med opsparinger der har 60-års rettigheder bliver, for disse opsparinger, ikke berørt af de nye regler og kan fortsat få udbetalt deres pensioner, uden strafafgift, fra de fylder 60 år.
  
  

Ændringerne af pensionssystemet indfases gradvist. I forhold til indbetaling på alderspensionen, medfører indfasningen at kunder med 5 år til pension i 2019 kunne indbetale 48.000 kr. til deres alderspension. Beløbet vil derefter stige med 1.000 kr. om året frem mod 2023. Grunden til at vi her i 2022 allerede er helt oppe på 54.200 kroner - og ikke ”kun” 51.000 kroner - skyldes, at der også tages højde for inflation, således værdien af den årlige forhøjelse netop er på de tiltænkte 1.000 kroner.

Alderspensionen kan desuden udbetales både som et engangsbeløb, som en ratepension eller som en livrente, eller en kombination af de forskellige udbetalingsformer.

Opdateret februar 2022